Click here for English version
Vadefugle...
Tsim Bei Tsui og Lau Fau Shan, New Territories, Hong Kong
Tsim Bei Tsui, New Territories, Hong Kong
Templet i Mong Tseng Wai, New Territories, Hong Kong
Jernheste og Vadefugle

...eller: En cykeltur gennem vådområder, lands- og sovebyer i Hong Kongs nordvestlige New Territories.

Der er ingen vej udenom, så vi tilbringer de første 20 minutter af dagens udflugt på cykelstierne i Yuen Longs bolig- og
industrikvarterer.  Det varer dog ikke længe før vi befinder os i et åbent landskab, hvor vi vil forsøge at finde den rigtige vej
over digerne, der omgiver de mange dambrug. Vejen er temmelig ujævn, men vi vil have et lapper med til enhver
punktering... Og selv om det tilrådes at holde øje med huller i vejen, så skal vi ikke glemme at se på det rige fugleliv.

Efter digerne når vi til det store hegn, der angiver Hong Kongs grænser. Selvom det egentlig er beregnet til at holde illegale
immigranter ude, så sikrer det også, at vi ikke forvilder os ud i mangrovesumpen langs med Shan Pui floden.  Hegnet pynter
dog ikke rigtigt på landskabet, men vi kan jo vende ryggen til det og istedet koncentrere os om storkene, hejrene og de
andre
vadefugle.

For enden af hegnet, ligger der en lille bakke ved Tsim bei Tsui, hvorfra der er en flot udsigt over dambrugene, mangroven
og Shen Zhen ovre i Kina. Der er 256 trin op til toppen, men det er besværret værd...

Fra udsigtspunktet er det mest nedad bakke mod Lau Fau Shan, en lille landsby der er berømt for sine fiskrestauranter og
østersindustri. Vi tager dog en lille omvej forbi en rimeligt velbevaret gammel landsby inden vi sætter os tilrette for at nyde
en kinesisk frokost.

Lau Fau Shan er udflugtens fjerneste punkt, men selvom det går hjemover herfra, er turen langt fra slut. Efter at have fundet
vej gennem en labyrint af cykelstier gennem den kæmpestore nye soveby, Tin Shui Wai, når vi til en helt anden slags sti -  
Ping Shan Kulturhistoriestien. Denne "sti" forbinder flere typiske kinesiske
bygninger og giver derved muligheden for de
mest nysgerrige at få et indtryk af hvordan man levede i området i de gamle dage. Blandt de mange bevarede bygninger, vi
besøger, kan nævnes Tsui Sing Lau Pagoden, Tang klanens mindesal og den befæstede landsby, Sheung Cheung Wai.

Efter en forfriskning, slutter vi dagens udflugt med at følge cykelstier og fortove tilbage til Yuen Long, hvorfra der afgår
busser mod centrum hver femte minut.  
Klik her for at tilmelde dig denne tur eller her for at indhente flere oplysninger.
... oplev Hong Kongs anden side...
Hansen's Hikes
Turen i korte træk...
Klik på kortet og følg
den
røde tråd for idé
om dagens rute
Klik her for et overblik over dagens rute...
 
Længde:
32 km
Sværhedsgrad:
4 ud af 10
Mødetid og Mødested:
9:15
i Admiralty
Pris:
HK$360
Inkl. cykelleje, 1 forfriskning og frokost*
Turen Ender:
17:30
i Admiralty
  *drikkevarer er ikke inkluderet
Cykel- og Vandretid:
Ca. 5 timer
 
  Prisen for en Privat Tur forespørgsel
 
Mad og Drikke:
Frokost på restaurant i Lau Fau Shan (15km). Forfriskninger i Ping Shan (25 km)
Klik her for vejrudsigten for Hong Kong
Hansen's Hikes
38 D, Tower 2, Sham Wan Towers
3, Ap Lei Chau Drive
Ap Lei Chau
Hong Kong

Tlf:
(+852) 9552 0987     E-mail: info@hansens-hikes.com
Michael Hansen, din guide...