

Over Dragens Ryg
Det kan godt være, at det ikke kun er i Hong Kong, at vandreture starter på en kirkegård, men det er nu alligevel en
anderledes måde at begynde en udflugt på...
Fra arbejderkvarteret Chai Wan går det stille og roligt op ad bakke, forbi stenhuggerværksteder til den franske missions og
den romersk-katolske kirkes forenede kirkegårde. Det er interessant, at sammenligne disse med den buddhistiske
kirkegård, som vi passerer lidt senere på vores vej op til dagens hovedperson - stien over "Dragens Ryg."
Cementvejen bliver skiftet ud med et noget mere naturligt underlag, så snart vi slår os ind på stien langs med siderne af
Mount Collinson og Wan Cham Bjerget. Den første kilometer eller så, er stien næsten hel flad, men derefter begynder vi at
vinde højde igen, indtil vi endelig når "Dragens Ryg" - eller med andre ord toppen af den bjergkam, der løber på langs af
D'Aguilar halvøen. De næste 45 minutter går vi så på toppen af bjerget og nyder de imponerende udsigter over Tathong
strædet, Big Wave Bay og Shek O mod øst og de to halvøer, Redhill og Stanley, mod vest. Vi kan også kigge ned på den
eksklusive Shek O Country Club.
Vores lille morgentur slutter med en forholdsvis stejl nedstigning til Shek O Road. Herfra har man to muligheder for at
fortsætte dagen: Enten tage til Shek O og spise frokost på en af fortovsrestauranterne og måske endda en tur i vandet,
eller tage bussen tilbage til Centrum via markederne i forstaden Shau Kei Wan.
Klik her for at tilmelde dig denne tur eller her for at indhente flere oplysninger.
... oplev Hong Kongs anden side...
|
Hansen's Hikes
Hansen's Hikes 38 D, Tower 2, Sham Wan Towers 3, Ap Lei Chau Drive Ap Lei Chau Hong Kong
Tlf: (+852) 9552 0987 E-mail: info@hansens-hikes.com
|