Click here for English version
... oplev Hong Kongs anden side...
Millionærer, Fiskere og Hippier
(Hansen's Hikes Peak-Aberdeen-Lamma Pakke)

Denne heldagstur vil give et godt indblik i 3 meget forskellige sider af livet i Hong Kong.

Vi starter dagen med en bustur af snørklede veje fra landets finansielle centrum op til Hong Kongs mest eftertragtede
adresse, The Peak.  Glem ikke, at kigge over hækkene på vejen op.

Oppe på The Peak følger vi Hong Kong stien, for at nyde udsigten over havnen, Kowloon og bjergene længere ude.  Vores
næste stop er High West, hvor vi kigger ned over West Lamma og Sulphur-stræderne og de mange skibe, der læsser og
lodser uden på reden.

Første del af dagens tur slutter ved det kønne Pokfulam vandreservoir.  Herfra er det blot en kort bustur til den travle
fiskerihavn i Aberdeen, hvor frokosten venter på en
lille bitte baggyde-restaurant, der serverer landets bedste dumplings -
stegt, dampet og i suppe.

Efter frokost og en gåtur langs kajen i Aberdeen, skal vi ud at sejle, for at komme over til den lille flække Mo Tat Wan på
Lamma-øen.

Herfra passerer vi grøntsagsmarker og forladte rismarker på vej til bugten ved Tung O Wan, hvor vi påbegynder dagens
største fysiske udfordring; det 250 meter høje Ling Kok Shan bjerg.  Det kan godt blive til lidt af en svedetur, men udsigten
fra toppen er helt utrolig - og vi vil tage det stille og roligt.  

Desværre er det uundgåeligt, at hvad der går op også går ned igen, og der en forfærdelig masse trin ned ad Ling Kok Shan…

Vel nede igen, puster vi ud i Picnic Bay over en forfriskning eller to, inden vi slutter dagens maraton 45 minutter senere i
Lammas hovedstad, Yung Shue Wan - hjemsted for eksponenter af en mere alternativ livsstil...  

Der går færger fra Yung Shue Wan tilbage til Hong Kong øen med regelmæssige mellemrum indtil midnat, så man er
velkommen til at slappe af på en af byens barer og måske endda nyde godt af de meget rimelige priser på de lokale
fiskerestauranter, hvor man selv udpeger den fisk eller de skaldyr i akvariet, som man nu har lyst til at spise...
Klik her for at tilmelde dig denne tur eller her for at indhente flere oplysninger.
Hansen's Hikes
Et par ukendte sider af det at leve i Hong Kong
Turen i korte træk...
Klik på kortet og følg
den
røde tråd for idé
om dagens rute
Klik her for et overblik over dagens rute...
 
Længde:
17 km
Sværhedsgrad:
6 ud af 10
Mødetid og Mødested:
8:15
i Central
Pris:
HK$220
 
Turen Ender:
17:00
ved Central Ferry Piers
eller
HK$360
inkl. transport og frokost*
Vandretid:
6,5 timer
    *drikkevarer er ikke inkluderet
  Prisen for en Privat Tur forespørgsel
 
Mad og Drikke:
(Tidlig) frokost på restaurant i Aberdeen.
Forfriskninger i Sok Kwu Wan og på stranden i Hung Yeh...
Klik her for vejrudsigten for Hong Kong
Hansen's Hikes
38 D, Tower 2, Sham Wan Towers
3, Ap Lei Chau Drive
Ap Lei Chau
Hong Kong

Tlf:
(+852) 9552 0987     E-mail: info@hansens-hikes.com
Udsigten fra The Peak og en scene fra havnen i Aberdeen