Hansen's Hikes
Click here for English version
... oplev Hong Kongs anden side...
Peng Chau og Øst Lantau

Du skal tidligt op, men du kan vælge at tage en lille lur og undvære synet af den travle havn eller nyde din morgenmad på
færgen, der bringer os fra Central til den lille ø Peng Chau.

Vel ankommet til Peng Chau besøger vi først øens Tin Hau tempel, før vi følger havnepromenaden til Nam Wan. Her forlader
vi kystlinien og begiver os gennem frugtplantager og grøntsagsmarker til Finger Hill, der med sine 95 m er Peng Chaus
højeste punkt.

Efter at have nydt den flotte udsigt fra toppen, går det nedad til øens hovedby for at besøge det genopførte ”Dragon Morher”
tempel ved Tung Wan.  Herfra går vi af smalle stier op til toppen af Peng Chaus næsthøjeste punkt på nordsiden, hvor der er
udsigt over Disneyland og Discovery Bay. På vej tilbage til kajen vil vi ikke kun besøge flere interessante steder, men der
skulle også være tid til en hurtig kop kaffe, inden vi fortsætter vores ø rundtur med at tage den
lille færge til Nim Shue Wan.

Fra denne bagdør til Discovery Bay, (hvor den tidligere Princesse Alexandra boede), bevæger vi os mod syd langs kysten
gennem bananplantager og flere grøntsagsmarker til et trappist kloster.

Det sidste stykke af vejen op til klosteret bliver meget passende kaldt for "la via dolorosa” – ”smertens vej.” Den er stejl,
men den er også ”trinløs” og vi skal nok stoppe mange gange. Inklusive et lænere stop ved klosteret. Munkene var kendt i
Hong Kong som mælkeproducenter. Desværre er det oprindelige mejeri nu lukket, men vi skulle stadig kunne se noget
græssende kvæg, mens vi forsætter op af bakken. Vores rute kulminerer i 250 meters højde, hvilket giver en fantastisk
udsigt over Mui Wo, Peng Chau og Hei Ling Chau. Hvis disen tillader det, vil man endda kunne se Hong Kong øen.

En lang trappe leder os ned til Mui Wo, hvor vi vil stoppe og spise en sen frokost på en af restauranterne ved havnefronten.
Efter frokost begiver vi os ud på en 45 minutters lang spadseretur gennem Mui Wo’s bagland, hvor vi kan se små landsbyer,
gamle templer og et vandfald.

Vi slutter vores ø rundtur med at tage den
langsomme færge tilbage til Central.
Klik her for at tilmelde dig denne tur eller her for at indhente flere oplysninger.
Turen i korte træk...
Klik på kortet og
følg den
røde tråd
for en idé om
dagens rute
Klik her for et overblik over dagens rute...
 
Længde:
14 km
Sværhedsgrad:
4 ud af 10
Mødetid og Mødested:
8:15
ved Central Ferry Piers
Pris:
HK$200
 
Turen Ender:
16:30
ved Central Ferry Piers
eller
HK$250
Inkl. transport*
Vandretid:
4,5 timer
    *da frokostregningen helt afhænger af hvilken
restaurant gruppen vælger, kan vi ikke sætte en
"alt-inklusiv" pris for denne tur.
  Prisen for en Privat Tur forespørgsel
 
Mad og Drikke:
Formiddagskaffe på kafé på Peng Chau. Frokost på kinesisk restaurant i Mui Wo.
 
Note 1:
Du har også muligheden for at ende dagens udflugt med en svømmetur ved stranden i Mui Wo.
Her er der nyrenoverede omklædningsrum og brusere. Der er også livreddere på vagt.
Så du skulle måske tænke på at medbringe badetøj og håndklæde...
 
Note 2:
Denne tur køres IKKE søn- og hellidage
Klik her for vejrudsigten for Hong Kong
Hansen's Hikes
38 D, Tower 2, Sham Wan Towers
3, Ap Lei Chau Drive
Ap Lei Chau
Hong Kong

Tlf:
(+852) 9552 0987     E-mail: info@hansens-hikes.com
Peng Chau og Øst Lantau, Hong Kong
Peng Chau og Øst Lantau, Hong Kong