Hansen's Hikes
Click here for English version
Po Toi Island, Hong Kong
Po Toi Island, Hong Kong
Po Toi Øen
(Søn- og Helligdage)

Blot en halv times sejlads fra Stanley er Po Toi både tæt på og langt væk på samme tid.  Afsides, men dog beboet, er øen
det perfekte sted for en søndagstur, da den kombinerer en forholdsvis let, men meget smuk, vandretur med en virkelig god
fiskerestaurant.

For at få det overstået, begynder vi vores vandren op ad øens største bakke.  Efter at have kigget ind i den forladte skole og
fundet den rigtige vej over nogle klipper, når vi op til toppen af  Ngau Wu Teng.  Med sine 188 meter er det ikke blot dagens
fysiske højdepunkt, det er også 17 meter højere end det højeste naturlige punkt i Danmark.  Vi hviler ud i skyggen fra den  
lille pavillon på toppen, mens vi nyder udsigten over resten af Po Toi og de mange omkringliggende øer.

Turen ned fra Ngau Wu Teng involverer frygtelig mange trin, men lige før vi når ned til havoverfladen skal vi først et smut
forbi "Skildpaddestenen" og så det gamle, temmelig alderstegne, fyrtårn på skrænten af øens sydspids.  

Fra fyrtårnet følger vi en forholdsvis flad betonsti langs kysten tilbage til øens eneste by, Wan Tsai, hvor vi spiser frokost på
en af fiskerestauranterne.

Efter frokost vil der lige være tid til at besøge øens Tin Hau tempel og et nærmere blik på fiskebrugene midt i bugten inden
færgen tager os tilbage til Stanley.
Klik her for at tilmelde dig denne tur eller her for at indhente flere oplysninger.
... oplev Hong Kongs anden side...
Turen i korte træk...
Klik på kortet og følg
den
røde tråd for idé
om dagens rute
Klik her for et overblik over dagens rute...
 
Længde:
8 km
Sværhedsgrad:
3 ud af 10
Mødetid og Mødested:
9:40
i Stanley
Pris:
HK$379
inkl. færge og frokost*
Turen Ender:
15:30
i Stanley
    *drikkevarer er ikke inkluderet
Vandretid:
2,5 timer
Prisen for en Privat Tur forespørgsel
Vi tilbringer ialt
4,5 timer
på Po Toi
     
 
Mad og Drikke:
Frokost på øens største fiskerestaurant.
Klik her for vejrudsigten for Hong Kong
Hansen's Hikes
38 D, Tower 2, Sham Wan Towers
3, Ap Lei Chau Drive
Ap Lei Chau
Hong Kong

Tlf:
(+852) 9552 0987     E-mail: info@hansens-hikes.com