Hansen's Hikes
Click here for English version
Tai Lam Chung Reservoir, New Territories, Hong Kong
... oplev Hong Kongs anden side...
Fængsler, Vandreservoirer og Frisk Mælk

Som det fremgår af overskriften, indeholder denne vandretur gennem det centrale New Territories lidt for enhver smag…

Efter en lang, men behagelig, bustur står vi af på Castle Peak Road, hvor vi får et indblik i, hvordan livet leves på den anden
side af muren, idet vi begynder dagen med en tur i fængsel – eller rettere en tur lige igennem et af Tai Lams fængsler  (Husk
passet eller dit HK ID-kort, da vi bliver registreret i porten.)
Det er en usædvanlig måde at starte en vandretur på, men den får os jo nok til at værdsætte de åbne stepper, vi senere skal
igennem mere end vi ellers ville have gjort.

Vi må dog arbejde lidt for vores frihed, når vi går op ad den lukkede vej til kanten af Tai Lam Chung reservoiret.  Men så
snart vi når forbi dæmningen, er det kun fuglene, cikaderne og frøerne, der forstyrrer roen, mens vi følger vejen langs
kanten af reservoiret.

Jo længere vi går, jo smallere bliver reservoiret og til sidst er det blot en lille bæk.  Vi følger denne, indtil vi pludselig står og
kigger ned på en 6-sporet motorvej, der via en lang tunnel løber ud i den brede Pat Heung dal.  Herefter går vores vej ned
rundt om Ho Puis grisestier, hønsefarme og bag om landsbyen selv.

Heldigvis bliver anstrengelser, der skal bruges for at klare den uundgåelige efterfølgende opstigning, rigeligt belønnet med
det perfekte sted til at spise vores medbragte madpakke – nemlig Ho Pui reservoirets dæmning.

Efter frokost følger vi en let snørklet afvandingskanal, mens vi nyder udsigten henover de evigt voksende landsbyer Kam
Tin og Shek Kong, mod Lam Tsuen Naturparkens vulkanske højdedrag.

Vi kommer også forbi et af Hong Kongs kønneste steder, når vi krydser Tsing Tam reservoirets dæmning.

Kort før turen slutter, kigger vi lige indenfor på et lille mejeri, hvor vi prøvesmager deres helt fantastiske mangobudding.  
Der er også mulighed for at få et glas rigtig frisk mælk…

Vandreturen slutter ganske vist ved de militære barakker i Shek Kong village, men dagens eventyr er ikke slut endnu.  
Busturen langs Route Twisk til undergrundsstationen i Tsuen Wan er ligeså meget en del af dagens udflugt, som fængslet i
begyndelsen.

Med sine 18 km er denne tur lidt længere end de fleste, men den er også forholdsvis flad.  Der er faktisk kun 3 egentlige
bakker at besejre og det højeste punkt er blot 170 meter over havets overflade. Derudover er dagens rute asfaltbelagt hele
vejen og mest i skygge.  Endelig, så skal vi ikke op ad et eneste trin langs hele ruten…
Klik her for at tilmelde dig denne tur eller her for at indhente flere oplysninger.
Tai Lam Country Park, New Territories, Hong Kong
Turen i korte træk...
Klik på kortet og følg
den
røde tråd for idé
om dagens rute
Klik her for et overblik over dagens rute...
 
Længde:
18 km
Sværhedsgrad:
6 ud af 10
Mødetid og Mødested:
8:30
i Admiralty
Pris:
HK$200
 
Turen Ender:
16:30
Admiralty MTR Station
eller
HK$260
Inkl. transport & budding
Vandretid:
6 timer
Prisen for en Privat Tur forespørgsel
 
Mad og Drikke:
Snack stop ved Chat To floden (6 km). Picnic ved Ho Pui reservoiret (12 km) - medbring madpakke.
Dessert i Shek Kong (17,5 km).
Klik her for vejrudsigten for Hong Kong
Hansen's Hikes
38 D, Tower 2, Sham Wan Towers
3, Ap Lei Chau Drive
Ap Lei Chau
Hong Kong

Tlf:
(+852) 9552 0987     E-mail: info@hansens-hikes.com