Hansen's Hikes
Click here for English version
Sai Kung Country Park, New Territories, Hong Kong
Sai kung Country Park, New Territories, Hong Kong
... oplev Hong Kongs anden side...
Sai Kung Vest
(Hverdage)

For en gangs skyld har man mulighed for at sove længe og alligevel nyde en hel dag med frisk luft. Efter et hurtigt busskifte i
Sai Kung by fortsætter vi til Pak Tam Chung på grænsen mellem to naturparker og får endelig chancen for at strække
benene.  På vor vej op ad grusstien til det forholdsvis lave Yung Pak Corridor-pas vil vi have passeret plantager,
grøntsagsmarker, en gammel landsby og et behandlingscenter for stofmisbrugere.

Fra passet går det ned ad gennem tyk skov og over et par bække til Yung Shue O ved "Tre Favne Bugten."  På den anden
side af denne mere moderne landsby, følger vi en velholdt sti langs den mangrovebeklædte kyst med udsigt over diverse
fiskebrug og Ma On Shan bjerget.

Vi stopper for et let måltid og en forfriskning i den idylliske lille flække Sham Chung, mens vi overvejer, hvad der mon gik
galt med det storstilede feriekompleks, man havde påbegyndt i dette rolige hjørne af Hong Kong.  Vi spekulerer måske
endda på at bosætte os her, for der skal vist ikke meget mere end lidt maling og en god udluftning til for at gøre de gamle
huse beboelige igen.

Vi holder et diskret øje med uret for at være sikker på at der er tid nok til både at bestige She Shek Au (165 meter) og
indkøbe forfriskninger, i Lai Chi Chong, til at klare genhydreringen på færgeturen ind i solnedgangen... (og hen til molen i Ma
Liu Shui).
Klik her for at tilmelde dig denne tur eller her for at indhente flere oplysninger.
Turen i korte træk...
Klik på kortet og
følg den
røde tråd
for en idé om
dagens rute
Klik her for et overblik over dagens rute...
 
Længde:
13 km
Sværhedsgrad:
5 ud af 10
Mødetid og Mødested:
12:00
Choi Hung Station
Pris:
HK$230
Inkl. færge fra Lai Chi Chong og 1 vand/øl
Turen Ender:
19:05
University Station
     
Vandretid:
4,5 timer
     
  Prisen for en Privat Turforespørgsel
 
Mad og Drikke:
Vi stopper for forfriskninger i Sham Chung. Man er velkommen til at medbringe egen madpakke.
 
Note:
På søn- og helligdage køres denne udflugt som en formiddagstur: Se Sai Kung Vest (Week-end).
Klik her for vejrudsigten for Hong Kong
Hansen's Hikes
38 D, Tower 2, Sham Wan Towers
3, Ap Lei Chau Drive
Ap Lei Chau
Hong Kong

Tlf:
(+852) 9552 0987     E-mail: info@hansens-hikes.com