Hansen's Hikes
... oplev Hong Kongs anden side...
|
Stolpehuse, Flyvemaskiner og Delfiner
Fra højhusene i den splinternye storby Tung Chung slår vi vejen forbi en gammel fiskerlandsby for at besøge det
traditionelle Hau Wong tempel fra det attende århundrede.
Herfra følger vi de gamle stier, der i mange årtier, bortset fra enkelte små både, var den eneste forbindelse mellem de små
landsbyer på Lantau øens nordkyst og omverdenen. Vi kigger San Tau, Sha Lo Wan, Sham Shek Tsuen og Sham Wat godt
efter i sømmene og mens vi nyder udsigten, prøver vi at vurdere hvorvidt den nye internationale lufthavn på nærliggende
Chek Lap Kok haft nogen som helst indflydelse på livet i dette afsides hjørne af Hong Kong.
Der er tid til en pause til forfriskninger på molen i Sham Wat, før vi forlader betonstien og følger en grussti det sidste stykke
vej til Tai O.
Det er stadig muligt at se spor efter den store brand der raserede Tai O for et par år siden, men mange af de traditionelle
stolpehuse er blevet genopbygget og endda grundigt forbedret. Tiden synes at have stået stille i Tai O, så her er der
muligheden for at se hvordan livet i Hong Kong plejede at være.
Man kan godt finde en pengeautomat her, men der er ingen McDonald's eller lignende moderne begreber i Tai O. Den
manglende modernisering gør også at området her stadig er meget rigt set fra et økologisk synspunkt, hvilket blandt andet
ses i det rige fugleliv og mangrovesumpen mellem byen og de nærliggende bakker.
Efter frokost på en af landsbyens små kinesiske restauranter skal vi ud og se på delfiner. Vandene omkring Tai O er
nemlig hjemsted for den udrydningstruede "Chinese White Dolphin" der trods navnet rent faktisk er lyserød...
Vi slutter vores 30-minutters sejltur med en tur igennem Tai O, men kort efter er vi på vandet igen, for vi tager nemlig
færgen tilbage til Tung Chung. Dette giver os muligheden for at nyde vores vandretur fra en helt anden vinkel.
Klik her for at tilmelde dig denne tur eller her for at indhente flere oplysninger.
Turen i korte træk...
|
Klik på kortet og følg den røde tråd for idé om dagens rute
|
|
|
| |
Længde:
|
11.5 km
|
Sværhedsgrad:
|
5 ud af 10
|
Mødetid og Mødested:
|
8:30
|
på Tung Chung Station
|
Pris:
|
HK$200
|
|
Turen Ender:
|
14:45
|
på Tung Chung Station
|
eller
|
HK$380
|
Inkl. delfinbåd, færge fra Tai O og frokost
|
Vandretid:
|
3,5 timer
|
|
|
*drikkevarer er ikke inkluderet
|
| |
Prisen for en Privat Tur på forespørgsel
|
| |
Mad og Drikke:
|
Forfriskninger ved kiosk i Sham Wat og frokost på restaurant i Tai O.
|
|
Hansen's Hikes 38 D, Tower 2, Sham Wan Towers 3, Ap Lei Chau Drive Ap Lei Chau Hong Kong
Tlf: (+852) 9552 0987 E-mail: info@hansens-hikes.com
|