Castle Peak

Efter en behagelig og flot, men temmelig lang bustur, står vi af i sovebyen Tuen Mun, hvor vi begynder dagens vandretur med at besøge Tsing
Shan klosteret.

Efter at have kigget templet godt efter i sømmene, starter angrebet på Castle Peak for alvor.  I starten er opstigningen forholdsvis nem, da vi
benytter os af en nyrenoveret sti, men efter 656 dejligt regulære trin holder betonen op og  vi fortsætter ad en mere naturlig sti.  Vi gør holdt
flere gange for at nyde udsigten - og for at få vejret.

Efter en lille times tid når vi endelig toppen - 520 meter over havets overflade. Belønningen for den hårde indsats, er en fantastisk panorama
udsigt over Tuen Mun, Lantau øen, Rambler strædet og Hong Kongs “vilde vest.”  Der går sågar rygter om, at hvis vejret er klart, kan man se
helt til Macau…

For en sjælden gangs skyld betyder det, at man når toppen, dog ikke, at det værste er overstået... Nedstigningen fra Castle Peak byder på nye
udfordringer, mens vi krydser den tørreste del af Hong Kong. Området, vi nu kommer ind i, var i mange år et militært øvelsesområde. Så el-
og vandværkerne, der oprindeligt byggede og vedligeholdte mange af Hong Kongs gangstier, havde ingen adgang.  Som en følge heraf er
vores sti til tider svær at finde...  

Alligevel når vi til sidst ned til den gamle vej, der i sin tid forbandt Tuen Mun med Deep Bay.  Vejen er nu lukket for køretøjer, men for
vandringsmænd er den et kærkomment syn. Vi skal lige over én sidste lille bakke, før det går nedad mod svine- og hønsefarmene og
fiskebrugene omkring Ha Pak Nai.  Her er der også mulighed for at læske ganen, hvis vi da kan få kioskejerne hevet væk fra deres mahjong
borde…

Ved lavvande er Deep Bays mangrove beklædte kystlinie fuld af et meget interessant fugleliv.  
Hejrer, ænder, gæs og  kingfishers er blot
nogle af de fugle, man faktisk er garanteret at få at se.

Som landets vestligste punkt er området omkring Ha Pak Nai også meget populær blandt unge par, som tager herud for sammen at nyde de
idylliske solnedgange...

Efter at have genhydreret os, er vi klar til hjemturen.  Først tager vi med en lille bus en tur op langs kysten til  Lau Fau Shan.  Denne lille
landsby levede længe højt på, at være det tætteste de fleste kunne komme til det “store Kina.”  Der var daglige busudflugter hertil fra resten
af Hong Kong og flere udkigsposter langs den lille bakke bag byen.  Dusinvis af restauranter serverede alt godt fra havet, men nu om dage
tager kun få herop for at nyde østers og lignende.

Efter en eventuel frokost i Lau Fau Shan hopper vi på bussen til Tin Shui Wai, en stor ny soveby hvorfra der går tog til Kowloon og Hong Kong-
øen hvert 5. minut.
Klik her for at tilmelde dig denne tur eller her for at indhente flere oplysninger.
... oplev Hong Kongs anden side...
Det vilde vest og grøntsagsmarker ved Ha Pak Nai
Castle Peak, New Territories, Hong Kong
Turen i korte træk
Klik på kortet og følg
den
røde tråd
for en idé om ruten.
Klik her for et overblik over dagens rute...
 
Længde:
12 km
 
Sværhedsgrad:
9 ud af 10
 
Samlet Niveauforskel:
Op: 685 meter
Ned: 685 meter
Pris:
HK$230
 
Højeste Punkt:
520 meter
     
Turen Varer:
7,25 timer
Vandretid 4 timer + Pauser 1,25 time
     
Mødetid og Mødested:
8:30
ved Pacific Place i Admiralty
     
Turen Ender:
15:45
Hong Kong Railway Station
Prisen for en Privat Tur på forespørgsel
   
Mad og Drikke:
Snack pause på toppen af Castle Peak (5km).
Forfriskninger i Ha Pak Nai (12km) -
for egen regning.
Eventuel (sen) frokost på kinesisk restaurant i Lau Fau Shan -
for egen regning.
Click here for English version
Klik her for vejrudsugten for Hong Kong
Hansen's Events
38 D, Tower 2, Sham Wan Towers
3, Ap Lei Chau Drive
Ap Lei Chau
Hong Kong

Tlf:
(+852) 9552 0987    E-mail: info@hansens-hikes.com
 
Klik her for billeder fra
Hansen's Fotoudflugter
Hansen's Hikes
by Hansen's Events
Castle Peak, New Territories, Hong Kong
Disclaimer
Participants on all Hansen's Events' hikes and rides take part entirely at their own risk. By joining any of our events all participants are automatically seen to
have agreed to have entered into a disclaimer which exonerates the outing leaders and the organizers from any personal or public responsibility whatsoever
and for any claims, injuries or damages arising thereof.
Michael Hansen hjælper dig med at udforske Hong Kongs anden side...