Eventyret begynder allerede det øjeblik, vi entrer den traditionelle kinesiske jolle, en sampan, i Aberdeens fiskerihavn, der vil tage os til den lille flække Mo Tat Wan på Lamma øen.
Først skal vi nemlig finde vores vej mellem de mange fiskekuttere og lystbåde i havnen. Vi sejler også forbi husbåde og små skibsværfter, inden vi krydser sejlrenden og dens store kontainerskibe...
Vel ankommet til Lamma, passerer vi grøntsagsmarker, forladte rismarker og små landsbyer på vej til bugten ved Tung O Wan. Her begynder dagens største fysiske udfordring; det 250 meter høje Ling Kok Shan bjerg. Det kan godt blive til lidt af en svedetur, men udsigten fra toppen er helt utrolig - og vi vil tage det stille og roligt, så alle kan følge med.
Desværre er det uundgåeligt, at hvad der går op også går ned igen, og der en forfærdelig masse trin ned ad Ling Kok Shan…
Vel nede igen, sætter vi næsen mod en beskyttet og gemt strand for en svømmetur, forfriskninger og - måske et hurtigt brusebad og tøjskifte - inden vi slutter turen på en af fiskerestauranterne i Picnic Bay (eller Sok Kwu Wan, som landsbyen nu hedder).
Der går færger fra Sok Kwu Wan tilbage til Hong Kong øen med regelmæssige mellemrum til sent på aftenen, så man vil kunne gøre dette til en heldagstur.
Klik her for at tilmelde dig denne tur eller her for at indhente flere oplysninger.
Turen i korte træk
Klik på kortet og følg den røde tråd for en idé om ruten.
Participants on all Hansen's Events' hikes and rides take part entirely at their own risk. By joining any of our events all participants are automatically seen to have agreed to have entered into a disclaimer which exonerates the outing leaders and the organizers from any personal or public responsibility whatsoever and for any claims, injuries or damages arising thereof.