Luk Wu Højlandet & Chek Keng Bugten
Denne forholdsvis udfordrende vandretur gennem den østlige del af Sai Kung Nationalparkerne begynder ganske uskyldigt med at følge en
jævnt stigende jordsti fra den lille flække Tsak Yue Wu gennem nyplantede dale til et par små vandfald.
Efter vandfaldene skifter stejle, men korte, stentrapper og relativt flade jordstier sig til at fore os opad og østover langs en hurtigløbende
bæk. Jo højere vi kommer, jo mere flader stien ud og jo mere åbner landskabet sig. Ja, træerne afløses efterhånden af mindre buske og
bregner. Helt åbent bliver det ved Luk Wu højlandets østre kant, hvor vi holder en længere pause, mens vi nyder den uovertræffelige udsigt
over kysten og det uendelige Stillehav…
Vi kan også lige skelne en langsomt forfaldende landsby, Chek Keng, nede ved bugten nord for os. Hvad vi ikke kan se, er det rimeligt barske
og til tider meget stejle bækkekrydsende spor, der vil lede os dertil. Hvor barskt? Lad os blot sige, at vi endelig får rigtigt brug for de der dyre
vandrestøvler. En vandrestav er heller ikke af vejen.
Vel nede i Chek Keng spiser vi vors madpakker ude på landsbyens gamle mole. Når man sidder der i den stille bugt omringet af stejle grønne
bakker, kan det være svært at huske, at man rent faktisk befinder sig i Hong Kong…
Mætte og med genopladte batterier, har vi ingen problemer med de små bakker, vi møder på vejen fra Chek Keng via den næsten forladte
landsby To Kwa Peng til færgelejet ved Wong Shek. Selvom der efterhånden er lagt cement hele vejen, så skal vi nok få lidt mere mudder på
skoene, der hvor stein strejfer den mangroveklædte kyst.
Luftkonditionerede dobbeltdækkerbusser afgår mod Sai Kung og storbyen hver halve time, så der er tid til både at skifte til en tør trøje og
nyde en kold sodavand, inden det går hjemad…
Denne forholdsvis udfordrende vandretur gennem den østlige del af Sai Kung Nationalparkerne begynder ganske uskyldigt med at følge en
jævnt stigende jordsti fra den lille flække Tsak Yue Wu gennem nyplantede dale til et par små vandfald.
Efter vandfaldene skifter stejle, men korte, stentrapper og relativt flade jordstier sig til at fore os opad og østover langs en hurtigløbende
bæk. Jo højere vi kommer, jo mere flader stien ud og jo mere åbner landskabet sig. Ja, træerne afløses efterhånden af mindre buske og
bregner. Helt åbent bliver det ved Luk Wu højlandets østre kant, hvor vi holder en længere pause, mens vi nyder den uovertræffelige udsigt
over kysten og det uendelige Stillehav…
Vi kan også lige skelne en langsomt forfaldende landsby, Chek Keng, nede ved bugten nord for os. Hvad vi ikke kan se, er det rimeligt barske
og til tider meget stejle bækkekrydsende spor, der vil lede os dertil. Hvor barskt? Lad os blot sige, at vi endelig får rigtigt brug for de der dyre
vandrestøvler. En vandrestav er heller ikke af vejen.
Vel nede i Chek Keng spiser vi vors madpakker ude på landsbyens gamle mole. Når man sidder der i den stille bugt omringet af stejle grønne
bakker, kan det være svært at huske, at man rent faktisk befinder sig i Hong Kong…
Mætte og med genopladte batterier, har vi ingen problemer med de små bakker, vi møder på vejen fra Chek Keng via den næsten forladte
landsby To Kwa Peng til færgelejet ved Wong Shek. Selvom der efterhånden er lagt cement hele vejen, så skal vi nok få lidt mere mudder på
skoene, der hvor stein strejfer den mangroveklædte kyst.
Luftkonditionerede dobbeltdækkerbusser afgår mod Sai Kung og storbyen hver halve time, så der er tid til både at skifte til en tør trøje og
nyde en kold sodavand, inden det går hjemad…
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ... oplev Hong Kongs anden side... |
 | |  | |  | |  | |  | |  | |  | |  | |  |
|
|
 |
| |
 |
 |
| |
 |
|
