Saddelbjerget
(Ma On Shan)
Den gode nyhed er, at vi begynder dagens tur, så snart vi står af bussen i Sai Kung og ser først en bus igen, når vi kommer i mål i Hebe Haven.
Den dårlige nyhed er, at vi skal over et stort bjerg for at nå målet…
Efter en lille opvarmningstur langs med havnefronten, lægger vi Sai Kung bag os og befinder os snart på en stejl villavej, hvor bilerne er meget
få, men udsigten over Port Shelter meget køn.
Når vi nærmer os den lille landsby, der hedder Chuk Yeung, holder asfalten op og bliver afløst af en jordsti. Hidtil har vi klaret opstigningen
uden at skulle op ad et eneste trin, men det får vi hurtigt rådet bod på, da vi skal 350 meter op ad over de næste par kilometer. Heldigvis er de
stejleste dele af turen op ad Saddelbjerget, som regel efterfulgt at flade strækninger. Vi stopper selvfølgelig tit og ofte, så alle kommer med
op. Og, skal vi være helt ærlige, så ser Saddelbjergets flotte skrænter meget værre ud, end de i virkeligheden er...
Da det sidste stykke vej til toppen af Saddelbjerget (eller Ma On Shan, som de lokale kalder det) er meget dårligt vedligeholdt, slutter vi
opstigningen cirka 150 meter fra toppen og tager os et lille hvil, mens vi nyder det grønne landskab, der åbner sig foran os.
Efter denne lille pause følger vi bjergkammen, indtil vi når ned til Ngong Ping plateauet. Her er man så langt væk fra betonjunglen og
forretningscentrene, at det er svært at tro, man stadig befinder sig i Hong Kong. Græsklædte enge, små skove og masser af fuglesang gør, at
Ngong Ping er den ultimative kontrast til den metropolis, som de fleste forbinder med Hong Kong…
Fra Ngong Ping går det jævnt nedad via skove og Pak Kongs planteskoler til Pak Sha Wan (Hvidesande Bugten), hvor vi foreslår at indtage
dagens frokost, mens vi kigger på de mange lystbåde, der kommer og går ude i Hebe Haven.
(Ma On Shan)
Den gode nyhed er, at vi begynder dagens tur, så snart vi står af bussen i Sai Kung og ser først en bus igen, når vi kommer i mål i Hebe Haven.
Den dårlige nyhed er, at vi skal over et stort bjerg for at nå målet…
Efter en lille opvarmningstur langs med havnefronten, lægger vi Sai Kung bag os og befinder os snart på en stejl villavej, hvor bilerne er meget
få, men udsigten over Port Shelter meget køn.
Når vi nærmer os den lille landsby, der hedder Chuk Yeung, holder asfalten op og bliver afløst af en jordsti. Hidtil har vi klaret opstigningen
uden at skulle op ad et eneste trin, men det får vi hurtigt rådet bod på, da vi skal 350 meter op ad over de næste par kilometer. Heldigvis er de
stejleste dele af turen op ad Saddelbjerget, som regel efterfulgt at flade strækninger. Vi stopper selvfølgelig tit og ofte, så alle kommer med
op. Og, skal vi være helt ærlige, så ser Saddelbjergets flotte skrænter meget værre ud, end de i virkeligheden er...
Da det sidste stykke vej til toppen af Saddelbjerget (eller Ma On Shan, som de lokale kalder det) er meget dårligt vedligeholdt, slutter vi
opstigningen cirka 150 meter fra toppen og tager os et lille hvil, mens vi nyder det grønne landskab, der åbner sig foran os.
Efter denne lille pause følger vi bjergkammen, indtil vi når ned til Ngong Ping plateauet. Her er man så langt væk fra betonjunglen og
forretningscentrene, at det er svært at tro, man stadig befinder sig i Hong Kong. Græsklædte enge, små skove og masser af fuglesang gør, at
Ngong Ping er den ultimative kontrast til den metropolis, som de fleste forbinder med Hong Kong…
Fra Ngong Ping går det jævnt nedad via skove og Pak Kongs planteskoler til Pak Sha Wan (Hvidesande Bugten), hvor vi foreslår at indtage
dagens frokost, mens vi kigger på de mange lystbåde, der kommer og går ude i Hebe Haven.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ... oplev Hong Kongs anden side... |
 | |  | |  | |  | |  | |  | |  | |  | |  |
|
|
 |
| |
 |
 |
| |
 |
|
