De Østlige Bjerge
(Ma On Shan, Pyramid Hill, Buffalo Hill og Tate's Cairn)
Fra Sai Kungs centrum kæmper vores taxa sig langsomt op ad den smalle, snoede vej til den ensomme landsby, Chuk Yeung, hvor vi slår ind
på MacLehosestien, Hong Kongs længste vandresti. Vi kan glæde os over at have klaret den første tredjedel af Ma On Shan bjerget uden at
have taget et enkelt skridt, men glæden er nok lidt kortvarig, for det stiger endnu 350 meter i løbet de næste par kilometer.
Heldigvis bliver de stejleste stykker, som regel, fulgt af nogle mere jævne, hvor vi kan holde ”fotopauser”… Derudover, er opstigningen
faktisk slet ikke så slem, som man kunne frygte, når man kigger op ad siderne på det truende men meget smukke bjerg.
Omkring 150 meter fra spidsen, drejer MacLehosestien væk fra Ma On Shan. Sporet til toppen er i ret dårlig stand, så vi nøjes med at sætte
os ned og nyde udsigten.
Efter dette velfortjente hvil, fortsætter vi langs højderyggen med en forrygende panoramaudsigt over Sai Kung og Port Shelter øerne. Derefter
går det nedad til Ngong Ping plateauet, som nok er nogenlunde så langt fra Hong Kongs betonjungle, som man kan forestille sig. Stedets
bløde grønne bakker, små lunde og fuglekvidder gør Ngong Ping til den ultimative kontrast til den metropolis, de fleste forener med Hong
Kong.
Efter plateauet bølger terrænet lidt op og ned, før det går støt opad til Bøffelpasset. Dernæst følger vi en flot stensti langs siderne på
Bøffelbjerget til den imponerende Tate’s Cairn tinde. Stien passerer også en del af et forsvarsanlæg fra 2. verdenskrig, før den munder ud i
Sha Tin Pass Road, hvor storbyen pludseligt spreder sig nedenfor os.
Herfra går det langsomt, men sikkert, nedad mod byen, det imponerende Sik Sik Yuen tempel i Wong Tai Sin og metroen hjem.
(Ma On Shan, Pyramid Hill, Buffalo Hill og Tate's Cairn)
Fra Sai Kungs centrum kæmper vores taxa sig langsomt op ad den smalle, snoede vej til den ensomme landsby, Chuk Yeung, hvor vi slår ind
på MacLehosestien, Hong Kongs længste vandresti. Vi kan glæde os over at have klaret den første tredjedel af Ma On Shan bjerget uden at
have taget et enkelt skridt, men glæden er nok lidt kortvarig, for det stiger endnu 350 meter i løbet de næste par kilometer.
Heldigvis bliver de stejleste stykker, som regel, fulgt af nogle mere jævne, hvor vi kan holde ”fotopauser”… Derudover, er opstigningen
faktisk slet ikke så slem, som man kunne frygte, når man kigger op ad siderne på det truende men meget smukke bjerg.
Omkring 150 meter fra spidsen, drejer MacLehosestien væk fra Ma On Shan. Sporet til toppen er i ret dårlig stand, så vi nøjes med at sætte
os ned og nyde udsigten.
Efter dette velfortjente hvil, fortsætter vi langs højderyggen med en forrygende panoramaudsigt over Sai Kung og Port Shelter øerne. Derefter
går det nedad til Ngong Ping plateauet, som nok er nogenlunde så langt fra Hong Kongs betonjungle, som man kan forestille sig. Stedets
bløde grønne bakker, små lunde og fuglekvidder gør Ngong Ping til den ultimative kontrast til den metropolis, de fleste forener med Hong
Kong.
Efter plateauet bølger terrænet lidt op og ned, før det går støt opad til Bøffelpasset. Dernæst følger vi en flot stensti langs siderne på
Bøffelbjerget til den imponerende Tate’s Cairn tinde. Stien passerer også en del af et forsvarsanlæg fra 2. verdenskrig, før den munder ud i
Sha Tin Pass Road, hvor storbyen pludseligt spreder sig nedenfor os.
Herfra går det langsomt, men sikkert, nedad mod byen, det imponerende Sik Sik Yuen tempel i Wong Tai Sin og metroen hjem.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ... oplev Hong Kongs anden side... |
 | |  | |  | |  | |  | |  | |  | |  | |  |
|
|
 |
| |
 |
 |
| |
 |
|
