Den Østlige Kam
(inkl 3. sektion af Wilsonstien)
Der er gode argumenter for at kåre Wilsonstien til den mest interessante af vores 4 langdistance vandrestier. Hvor MacLehosestien generelt
undgår alle tegn på civilisationen, så kombinerer Wilsonstien de vidunderlige landskaber med et glimt af landsbylivet i Hong Kong.
Den Østlige Kam fremstår, måske, som den glemte del af Wilsonstien. Til trods herfor udgør den en meget køn og interessant vandretur.
Vi starter i den helt nye soveby Tseung Kwan O, hvorfra vi følger en jævnt stigende stensti gennem ungskov og frugtplantager langs med Po
Lam åen for at nå op til selve Wilsonstien.
“Jævnt stigende” er sådan set dagens kodeord. For sådan er også jordstierne, der tager os over Black Hill og Chiu Keng Shan bakkerne.
Derfor kan vi også rigtigt nyde udsigten over Joss Bay bugten og Victoria Harbour. Sidstnævnte er det stykke vand, der skiller Hong Kong øen
fra fastlandet ved Kowloon.
Det er frivilligt, om man vil tage omvejen til det gamle militære forsvarsanlæg på toppen af Djævlebjerget, før vi slutter vandreturen nede i den
gamle stenbruds – og fiskerlandsby Lei Yue Mun.
Bor man på Hong Kong øen, anbefaler vi, at man afslutter dagens udflugt med at tage den lille færge på tværs af Victoria Harbour til Sai Wan
Ho. Det går måske ikke så hurtigt, men man får set meget mere, end hvis man tager metroen.
Klik her for at tilmelde dig denne tur eller her for at indhente flere oplysninger.
... oplev Hong Kongs anden side...
|
Hansen's Hikes
|
by Hansen's Events
|
|
Disclaimer
|
Participants on all Hansen's Events' hikes and rides take part entirely at their own risk. By joining any of our events all participants are automatically seen to have agreed to have entered into a disclaimer which exonerates the outing leaders and the organizers from any personal or public responsibility whatsoever and for any claims, injuries or damages arising thereof.
|
|