Dragon's Back, Hong Kongs Østkyst
Over Dragens Ryg
(Sløjfen)

Det kan godt være, at det ikke kun er i Hong Kong, at vandreture starter på en kirkegård, men det er nu alligevel en anderledes måde at
begynde en udflugt på...

Fra arbejderkvarteret Chai Wan går det stille og roligt op ad bakke, forbi stenhuggerværksteder til den franske missions og den
romersk-katolske kirkes forenede kirkegårde. Det er interessant, at sammenligne disse med den buddhistiske kirkegård, som vi passerer
lidt senere på vores vej op til dagens hovedperson - stien over "Dragens Ryg."

Cementvejen bliver skiftet ud med et noget mere naturligt underlag, så snart vi slår os ind på stien langs med siderne af Mount Collinson og
Wan Cham Bjerget. Den første kilometer eller så er stien næsten hel flad, men derefter begynder vi at vinde højde igen, indtil vi endelig når
"Dragens Ryg" - eller med andre ord toppen af  den bjergkam, der løber på langs af D'Aguilar halvøen. De næste 45 minutter går vi så på
toppen af bjerget og nyder det imponerende panorama over Tathong strædet, Big Wave Bay og Shek O. Vi kan også kigge ned på den
eksklusive Shek O Country Club.

Efter en kort nedstigning foretager vi en lille kovending og følger en relativ flad kontursti langs med den vestlige side af Dragens Ryg mens vi
nyder udsigten over de to halvøer, Redhill og Stanley. Der er et kort stykke, hvor vi træder i vores egne fodspor inden vi når rundt til bysiden af
Mount Collinson. Det varer dog ikke længe før højhusene igen er ude af syne og erstattet af en bugt, hvori surfere prøver at ride de ikke alt for
imponerende bølger...

Da vi slutter vandreturen på standen i Big Wave Bay, hvor der er både omklædningsrum og livreddere, var det måske en idé at medbringe
badetøjet...   

Efter vandturen og en koldforfriskning er der to muligheder for at fortsætte dagen:  Man kan enten tage til Shek O og spise frokost på en af
fortovsrestauranterne, eller man kan tage bussen tilbage til Centrum via markederne i forstaden Shau Kei Wan.
Klik her for at tilmelde dig denne tur eller her for at indhente flere oplysninger.
Udsigt fra Dragens Ryg, Hong Kong øens østkyst
Er vi heldige finder vi Hong Kong Irisen, Iris spectacularix, på turen langs med Dragens Ryg...
Turen i korte træk
Klik på kortet og følg
den
røde tråd
for en idé om ruten.
Klik her for et overblik over dagens rute...
 
Længde:
14 km
 
Sværhedsgrad:
4 ud af 10
 
Samlet Niveauforskel:
Op: 335 meter
Ned: 345 meter
Pris:
HK$230
 
Højeste Punkt:
284 meter (Shek O Peak)
     
Turen Varer:
5 timer
Vandretid 4,5 timer + Pauser 0,5 time
     
Mødetid og Mødested:
9:00
Chai Wan Railway Station
     
Turen Ender:
14:30
i Shek O eller Shau Kei Wan
Prisen for en Privat Tur på forespørgsel
   
Mad og Drikke:
Eventuel thailandsk frokost i Shek O (14 km) - for egen regning.
 
Note:
Klik Over Dragens Ryg (Den Kvikke) for detaljer om en  noget længere version af denne tur  
... oplev Hong Kongs anden side...
Click here for English version
Hansen's Hikes
by Hansen's Events
Klik her for vejrudsigten for Hong Kong
Hansen's Events
38 D, Tower 2, Sham Wan Towers
3, Ap Lei Chau Drive
Ap Lei Chau
Hong Kong

Tlf:
(+852) 9552 0987     E-mail: info@hansens-hikes.com
 
Klik her for billeder fra de seneste
Hansen's Fotoudflugter
Disclaimer
Participants on all Hansen's Events' hikes and rides take part entirely at their own risk. By joining any of our events all participants are automatically seen to
have agreed to have entered into a disclaimer which exonerates the outing leaders and the organizers from any personal or public responsibility whatsoever
and for any claims, injuries or damages arising thereof.
Michael Hansen hjælper dig med at udforske Hong Kongs anden side...