Hakka Landsbyerne ved Svalevigen
Luk Keng, Fung Hang & Kuk Po
鹿頸, 鳳杭 及 谷埔
Luk Keng er en lille Hakka flække beliggende på kanten af Hong Kongs største ferskvandsmose
grundlagt af Chan- og Wong-klanerne. Det hele startede da 13 af Chan-brødrene med familie slog
sig ned i området i 1740. Den frugtbare jord og den lavvandede bugt bød tidligere generationer på
et rimeligt godt liv, men i løbet af de sidste årtier er befolkningstallet skrumpet betydeligt ind. De
yngste indbyggere har søgt ind mod lyset i de større byer eller er emigreret, især til
Storbritannien. De forladte rismarker og dambrug er de tydeligste tegn på denne affolkning, men
der er andre spor gemt rundt omkring i landsbyen, som er dagens første stop.
“Kuk” betyder dal på kantonesisk og “Po” betyder en flad slette for foden af bjergene. Landsbyen
Kuk Po ligger da også på en bred slette omgivet på tre sider af små bjerge. Den fjerde side
udgøres af Svalevigens sydlige bred.
Landsbykilder indikerer, at området først blev beboet af Cheung-klanen, som siden er flyttet til den
nærliggende Fung Hang landsby. Denne formodning forstærkes af det faktum, at meget af jorden i
Kuk Po stadig ejes af Cheung-slægten. Det er muligt, at Cheung’erne var blandt områdets
oprindelige beboere, da Qing-dynastiets Kejser Kangxi i 1662 beordrede en evakuering af alle, der
boede langs Kinas kyst. Over to omgange blev folk tvunget til at flytte godt 50 km ind i landet. I
1669 indså man fejlen ved dette projekt og der blev ydet finansiel støtte til genbefolkningen af de
mere kystnære områder.
Dette kan måske forklare, at Kuk Po området i mere end 300 år blev beboet af hele 7
familieklaner. Kuk Po er i øvrigt blot en fællesbetegnelse for et antal mindre landsbyer på sletten.
Af disse havde nogle beboere fra flere familier, f. eks Lo Wai og Tin Sam, mens andre
udelukkende blev beboet af medlemmer af den samme familie.
Oprindeligt var Kuk Pos økonomi baseret på landbrugsdrift, men på grund af beliggenheden ved
vandet spillede fiskeri og skaldyrsindsamling også en stor betydning for befolkningen. I 1950’erne
boede der mere end 500 mennesker i Kuk Pos små landsbyer. I dag er der kun en håndfuld tilbage
spredt over hele sletten. Nogle landsbyer er helt forladte og ligger nu i ruiner.
Denne udflugt tillader masser af tid til at udforske de gamle landsbyer, de forladte fuglerige
rismarker og mangroveklædte kyst, der stedvis er næsten brolagt med østersskaller.
Der skulle også være tid til en forfriskning, før vi vender om og slentrer tilbage til busstoppestedet i
Luk Keng. Har man lyst, kan man nyde en god enkel frokost på en af stedets små restauranter,
inden minibussen kører til stationen i Fan Ling, hvor der er omstigning til toget tilbage mod
storbyen…
Luk Keng, Fung Hang & Kuk Po
鹿頸, 鳳杭 及 谷埔
Luk Keng er en lille Hakka flække beliggende på kanten af Hong Kongs største ferskvandsmose
grundlagt af Chan- og Wong-klanerne. Det hele startede da 13 af Chan-brødrene med familie slog
sig ned i området i 1740. Den frugtbare jord og den lavvandede bugt bød tidligere generationer på
et rimeligt godt liv, men i løbet af de sidste årtier er befolkningstallet skrumpet betydeligt ind. De
yngste indbyggere har søgt ind mod lyset i de større byer eller er emigreret, især til
Storbritannien. De forladte rismarker og dambrug er de tydeligste tegn på denne affolkning, men
der er andre spor gemt rundt omkring i landsbyen, som er dagens første stop.
“Kuk” betyder dal på kantonesisk og “Po” betyder en flad slette for foden af bjergene. Landsbyen
Kuk Po ligger da også på en bred slette omgivet på tre sider af små bjerge. Den fjerde side
udgøres af Svalevigens sydlige bred.
Landsbykilder indikerer, at området først blev beboet af Cheung-klanen, som siden er flyttet til den
nærliggende Fung Hang landsby. Denne formodning forstærkes af det faktum, at meget af jorden i
Kuk Po stadig ejes af Cheung-slægten. Det er muligt, at Cheung’erne var blandt områdets
oprindelige beboere, da Qing-dynastiets Kejser Kangxi i 1662 beordrede en evakuering af alle, der
boede langs Kinas kyst. Over to omgange blev folk tvunget til at flytte godt 50 km ind i landet. I
1669 indså man fejlen ved dette projekt og der blev ydet finansiel støtte til genbefolkningen af de
mere kystnære områder.
Dette kan måske forklare, at Kuk Po området i mere end 300 år blev beboet af hele 7
familieklaner. Kuk Po er i øvrigt blot en fællesbetegnelse for et antal mindre landsbyer på sletten.
Af disse havde nogle beboere fra flere familier, f. eks Lo Wai og Tin Sam, mens andre
udelukkende blev beboet af medlemmer af den samme familie.
Oprindeligt var Kuk Pos økonomi baseret på landbrugsdrift, men på grund af beliggenheden ved
vandet spillede fiskeri og skaldyrsindsamling også en stor betydning for befolkningen. I 1950’erne
boede der mere end 500 mennesker i Kuk Pos små landsbyer. I dag er der kun en håndfuld tilbage
spredt over hele sletten. Nogle landsbyer er helt forladte og ligger nu i ruiner.
Denne udflugt tillader masser af tid til at udforske de gamle landsbyer, de forladte fuglerige
rismarker og mangroveklædte kyst, der stedvis er næsten brolagt med østersskaller.
Der skulle også være tid til en forfriskning, før vi vender om og slentrer tilbage til busstoppestedet i
Luk Keng. Har man lyst, kan man nyde en god enkel frokost på en af stedets små restauranter,
inden minibussen kører til stationen i Fan Ling, hvor der er omstigning til toget tilbage mod
storbyen…
|
| ... skyd Hong Kongs anden side... |
 | |  | |  | |  | |  | |  | |  | |  | |  |
|
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 |
| |
 |
 |
| |
 |
|