Hong Kong Vest
(… eller en vandretur fra Chi Fu til Central…)
Denne forholdsvis nemme eftermiddagstur starter ved busterminalen i Hong Kong øens Chi Fu forstad. Fra højhusene i dette
middelklassekvarter, finder vi en betonsti, der fører os op til selve Hong Kong-stien. Hong Kong stien dækker det mest af Hong Kong øens
grønne områder fra øst til vest, men er med sine 50 km den korteste af vore langdistancestier. Vi tager dog kun en lille bid af kagen…
Det går først jævnt opad gennem en fredelig og frodig dal, men så flader sporet ud, mens vi dykker ned i skyggen fra de træklædte skrænter
af High West bjerget. Fra tid til anden kommer vi dog ud i solen igen og kan nyde det fantastiske panorama over George-, Lamma-, Lantau- og
Solskinsøerne ude mod vest. Senere åbner så Hong Kongs berømte og stærkt trafikerede havn, Victoria Harbour, sig foran os…
Ved Conduit Road skifter dagens udflugt karakter. Den ændrer sig faktisk fra en vandretur I fredelige grønne skove til en historisk byvandring.
Vi snor os først ned ad Kotewall Road og Oaklands Avenue til en af de originale Hong Kong bydele, Tai Ping Shan. De fleste gamle huse er for
længst borte, men der er stadig spor af landets historie i de mindre gader og baggyder. Nogle af disse findes langs Sun Yat Sen stien – en
rute der forbinder et antal steder med tilknytning til Dr. Suns liv og virke i Hong Kong for over hundrede år siden. (Dr. Sun regnes som den
kinesiske republiks fader. red.). Andre seværdigheder langs byvandringen udgøres af kirker, templer og Hong Kongs uforlignelige gadeliv.
Turen slutter ved et ”hemmeligt” vandhul i Centrals populære bar- og restaurant kvarter; SoHo. Vi skulle ankomme i tide til at kunne nyde en
forfriskning eller to til glade priser…



... oplev Hong Kongs anden side...
|
Hansen's Byvandringer
|
by Hansen's Events
|
|
Klik her for at tilmelde dig denne tur eller her for at indhente flere oplysninger.
Disclaimer
|
Participants on all Hansen's Events' hikes and rides take part entirely at their own risk. By joining any of our events all participants are automatically seen to have agreed to have entered into a disclaimer which exonerates the outing leaders and the organizers from any personal or public responsibility whatsoever and for any claims, injuries or damages arising thereof.
|
|